Peters strøtanker

1/4-2019.

 Gennembrud i behandlingen af anoreksi.

 Siden 1. april 2018 har det anerkendte institut FOY, Fattening of Youth, Indigestion Street 1 i Yorkshire haft succes med en banebrydende behandlingsmetode. “Vi er meget optimistiske”, siger professor E. N. Fawkes og fortsætter “Det er så simpelt at man bliver helt rørt over sin egen genialitet: Vi stopfodrer simpelthen de frække unger. Bare op med gabet og ned med smør og sukker. I kan tro at det er noget der basker på vægten”, smågriner den trinde professor. “I løbet af få uger ser de helt normale ud. Naturligvis kan der være nogle traumer og noget angst, som de kan bøvle lidt med, men det tager mor og far sig jo så fint af. De kender jo også bedst deres egne børn.” 

Behandlingsmetoden har fået navnet FT, Familiebaseret Terapi. “Først havde vi tænkt på et par andre navne på projektet. TDA, Tvær Den Af og FFA, Flygt Fra Ansvaret var to rigtigt gode bud, men vi endte med FT for Familiebaseret Terapi efter princippet Går den, så går den.” Professoren har ingen bud på det videre forløb efter den normale vægt er opnået. “Nej, for fanden da, for vi er lynhurtige til at sætte et flueben i “rask”, og sende sundhedsministeren resultatet i en e-mail. Slut-prut. Det pynter så fint i statistikken og på den måde undgår vi nogle lidt akavede situationer, når vi mødes med ministeren til receptioner og så’n”. 

Professor E. N. Fawkes ser store muligheder i FT: “Vi forestiller os at lave nogle forsøg med diabetes og brandsår. Foreløbigt har vi haft et pilotprojekt på Herlev Sygehus, hvor vi i samarbejde med skadestuen og to ortopædkirurger har minimeret omkostninger i forbindelse med bækkenbrud hos ældre kvinder. Vi taler om 95% besparelser i forhold til 2015! Det smukke med FT i den forbindelse er jo at de færreste 80 til 100 årige har deres mor eller far med på sygehuset, så allerede der slipper vi for en masse – lad os bare være ærlige – bøvl, med kritiske forældre. VIL en patient med bækkenbrud ikke op at gå efter et par dage på Pamol, så må vi jo afslutte vedkommende. Vil man ikke modtage vores behandling, er der ikke mere vi kan gøre. Så er det udskrivning til eget hjem. Så kan de gamle hejrer lære det.” 

E. N. Fawkes, har haft en del problemer med forældre, som opponerer mod Familiebaseret Behandling. “Det er som om de overhovedet ikke er villige til at opgive hele deres liv, gå personlig konkurs, blive afskediget, skilt og gå ned med angst og stress”, siger professoren og slår ud med armene i en teatralsk gestus. “Her gør vi alt for at undgå at involvere os og så får vi det tilbage? Det er takken?? Det er især forældrene i en eller anden perifær Facebookgruppe som hedder “Pårørende mod Spiseforstyrrelser”, der stiller sig på bagbenene og sætter spørgsmålstegn ved min genialitet. Hvad synes de selv, de kan få ud af det??”, spørger han retorisk og tørrer brillerne i en snip af skjorten. 

 På trods af problemerne med nogle få forældre, ser professor E. N. Fawkes lyst på fremtiden. “Snart kan vi udbrede Familiebaseret Terapi og nedlægge det meste af sundhedssktoren. Jeg har allerede talt med statsministeren og vi har gjort de indledende øvelser ved at nedlægge regionerne. Så er der færre til at rode med sygdom og kloge i det. Det er træls når der går demokrati i tingene.”, slutter han og fjerner en lille glædeståre bort under de stærke, runde briller. 

…………………………………………………………………………………………………………………………………….

24/3-19. Der er så meget, der kan undre én.

De sidste par dage har jeg været i kontakt med en helt almindelig dansk kvinde. Fraskilt. Passede sit job til UG. Sørgede for sine børn. Betaler sin skat. Passede sig selv og sit. Et ordentligt menneske, med drømme og håb og som som bare ønsker det bedste for sine børn. For fem år siden kommer et af børnene i kontakt med psykiatrien i Horsens. Hun har fået det dårligt og lider blandt andet af OCD og angst. Hun kommer i behandling med medicin og har det tåleligt indtil 2016, hvor man vil forsøge at trappe ud af medicinen. Det slår desværre fejl og hun får det rigtigt dårligt med selvmordstanker. Moren bliver nødt til at være i hjemmet for at passe sit syge bare og de to raskesøskende, der som skyggebørn, også er svært påvirket af situationen.  For at få det hele ting at hænge sammen modtager moren dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Seks uger bevilliges .

Husk at det her er en kvinde, som sætter en ære i at klare sig selv.

I september 2018 er pigen hundesyg af anoreksi og moren er nødt til at sygemelde sig. Som altid, når det drejer sig om psykisk sygdom, er der ingen fra det offentlige system der henvender sig og tilbyder hjælp.

Oktober 2018 søger moren sin kommune om tabt arbejdsfortjeneste.

November 2018. Intet svar fra kommunen. Pigen er nu så syg at hun overføres til behandling i Århus på Center for Spiseforstyrrelser. Behandlingen går ud på at en forælder skal være til stede til alle måltider. Det er den såkaldte Familiebaserede Terapi, der forsøges. Det betyder kort fortalt at behandlingen sker i familiens skød og at sygehuset  vejer og registrerer.

December 2018. Intet svar fra kommunen.

Januar 2019. Intet svar fra kommunen.

Februar 2019. Intet svar fra kommunen. Der holdes forskellige afklaringsmøder.

11. Marts 2019. Kort besked fra kommunen: “Afslag på tabt arbejdsfortjeneste”.

Så jeg undrer mig.
Hvordan kan man forvente at sådan en familie kan hænge sammen menneskeligt?
Hvordan formoder man at den skal kunne klare sig økonomisk?
Hvordan skal de tre børn vokse op og blive trygge og glade og få en uddannelse og kunne passe enhver sit? Ganske som deres mor ville gøre hvis blot en kommune ville holde hånden under hende i en kort periode.

Jeg undrer mig vitterlig.
Peter.

Luk menu