Vil du bidrage til en bog om spiseforstyrrelser?

Det er vores opfattelse, at mange har en historie at fortælle om deres kamp mod spiseforstyrrelser, f.eks. har vi allerede fået en del indlæg i vores gæstebog. Vi har derfor fået den idé at fremstille en bog med personlige beretninger, noveller og digte om emnet.

I første omgang vil vi samle materialet i en "net-bog" her på BOA's hjemmeside. I anden omgang vil vi - hvis vi kan skaffe de økonomiske midler til det - også gerne udgive materialet i bogform eller evt. som et mindre hæfte til gratis uddeling.

Hvis du har lyst til at være med i dette projekt, kan du sende os dit bidrag via e-mail: boa@spiseforstyrret.dk, evt. kan du skrive dit bidrag i programmet "Word" og sende det som en vedhæftet fil.

Du garanteres fuld anonymitet, hvis du ønsker det. Dog er det nødvendigt, at vi i redaktionen kender dit navn.

Vi kan ikke garantere, at alle bidrag medtages. Desuden vil vi gerne have ret til at redigere og forkorte materialet, så hvis I IKKE ønsker dette, bedes I angive dette.

Vi håber på rigtig mange bidrag! God skrivelyst til alle jer fra os i BOA!

OBS. Skriv også gerne jeres bidrag i gæstebogen, så kommer I "på tryk" med det samme!